Konferencer og events

Samarbejde med Naturpark Lillebælt

22 visninger
Som partner i Naturpark Lillebælt er vi en del af et fællesskab af professionelle aktører, som udviser stor ansvarlighed overfor naturen og lokalsamfundet. Sammen med Naturpark Lillebælt arbejder vi for at finde en balance mellem at benytte og beskytte naturen, både i vores daglige arbejde og i kommunikationen med andre.

”For os er Naturpark Lillebælt et fyrtårn. Vi er stolte over at drive forretning i Danmarks største Naturpark, fordi vi er med til at tilbyde et hav af gode oplevelser ved, over og under Lillebælt – hele året. Oplevelser, som giver os lyst til at passe på Lillebælt! ”

Vi vil gøre hinanden stærkere, uanset hvilken branche vi kommer fra. Ved at samarbejde og italesætte Naturpark Lillebælt, gør vi området attraktivt og synligt for danske og udenlandske kunder og brugere.